Første skoledag 11.8.2014

Så er vi klar. 1. skoledag på Søndermarkskolen i Randers. ♡ Vi går i dag ind i en ny tid, og drengene er SÅ klar – så må forældrene jo også se at blive det. Goddag folkeskole, ny skolereform, nye venner… kom bare an med det hele! Vores trekløver tager det hele med storm.

image

Spændte drenge i bilen.  ♡♡♡

image

image

image

William på første række, midt for.

image

Alexander også på første række, lidt til siden.

image

Daniel på bagerste række, midt for.

image

Så er de i gang.

image

William er klar med fingeren i vejret! Sidder ved siden af sin gode ven Sofus.

image

Daniel laver lidt pjat med mor, mens de andre elever leder efter deres sommerfugle (som man også kan have i maven, sådan en første skoledag. 🙂 )

image

Reklamer

Om helligdage

Nu er det forår, og så er der mange helligdage. Jeg vil gerne have børnene ved, hvorfor vi har fri på disse dage.

I går var jeg så ved at forklare drengene, at på torsdag er en helligdag igen, og helligdage jo er noget med Jesus. Det er ligesom jul, hvor Jesus blev født, og påske, hvor Jesus døde. Det kunne de godt huske, og snakken gik på deres krybbespil med børnehaven, hvor de stadigvæk præcis kunne huske hvilke roller de havde.

Mine drenge har været i kirke i dag og lavet julekrybbespil. Daniel var kongen, Alexander var den vise mand og William var Josef. Han var især vildt begejstret. “MOR, jeg har født en lille engel i smerte i dag”. … Måske vi skal have læst lidt på det det evangelium igen følte sig velsignet. 

Jeg forklarede videre om, at på torsdag hedder så Kristi Himmelfartsdag, og det var den dag for mange mange år siden, hvor Jesus steg til himmels og blev Guds højre hånd.

Så sukker William dybt: “Mor!” Dybt suk igen. “Kan vi ikke bare se filmen?

Haha åhh ja. Vi gentager historien næste år.

Første dag hos Spirerne

I dag. 3. marts 2014. Første dag i vores nye liv.

Morgenen startede med en syngende Alexander under bruseren “Første skoledag, første skoledag, solen skinner på mine kinder, jeg tager tasken af” i bedste Hr. Skæg stil. Det var tre spændte drenge der skulle afsted. Naturligvis var både Peter og mig hjemme til at følge dem. Vi var lige så spændte.

Det næsten sitrede af spænding i bilen, da vi parkerede foran skolen. Hold fast det var svært at styre både arme og ben og snakketøjet. 🙂 Det lykkes dog alligevel at få alle tre gutter til at stå stille på samme tid i ca. 1 minut foran skolen.

William, Alexander og Daniel foran Søndermarkskolen

Så gik den laaaange tur gennem skolens gange, for at finde Spirernes klasselokale i skolens fjerneste hjørne. Drengene synes også der var langt. De spurgte flere gange om vi var faret vildt, og om vi da stadig var inde på skolen. Endelig stod pædagogen og sagde velkommen, og vi trådte ind i garderoben.

Og hold nu op hvor et inferno af børn, tøj, voksne og larm. Der er 40 nye børn i førskoleklassen! 40!! Nogen var på vej ud og lege. Nogen var på vej ind igen. Nogen var som os lige kommet. Nogen sagde goddag. Nogen sagde farvel. … Jeg tror nok, jeg lige kort tænkte os et andet sted hen, men ungerne drønede lige ind i det hele, og vi fulgte efter. Jeg fik pakket ud i deres nye rum, og Peter og William gik ind i lokalet, og William startede straks med en af favoritterne, at tegne. Han var færdig med to tegninger, da vi gik lidt efter. Daniel og Alexander havde fundet nogen der skulle ud, så det ville de også. Farvel med dem… Vi fik krydset drengene ind og sagt pænt farvel til både voksne og William og så skulle vi gå. Vi stod et øjeblik og så gennem ruden på Daniel, der gyngede med to andre børn, og Alexander der stod i kø og snakkede med en anden flok børn.

Pyh, tænkte jeg. Men når først forældrene var ude af vagten, ville der nok falde mere ro over børnene, trøstede jeg mig med. Sådan ca. 40 børn der ankommer samme tid et nyt sted, det larmer, skulle jeg hilse og sige…

Da vi hentede dem igen 4 timer senere, mødte vi først Daniel ude på legepladsen i færd med at bygge hule. Han var ikke helt klar til at komme med hjem, så han ville selv komme ind lidt efter. Vi gik ind og fandt Alexander og William legende i klasselokalet. De smilede. Ihh det var godt at se. De havde hygget sig og Alexander havde endda fået en ny ven. 🙂 De voksne sagde, de alle tre havde haft en rigtig god dag og der havde ikke være triste børn på noget tidspunkt. Pyyyyyh. Daniel kom ind og ham og Alexander skulle vise mig toiletterne, hvor de selv kunne låse! 🙂

Daniel på gangen

Jeg bemærkede at en af Williams tegninger hang på en opslagstavle på gangen. Det kommenterede jeg for ham og spurgte om en af de voksne havde hængt den op. (Det var et monster som var lige ved at kaste op!) “Nej mor, der har jeg da selv. Der hang lige nogen nåle så jeg kunne nå.” Det viste sig så, at William på egen hånd havde været ude og hænge en tegning op sammen med alle 5.Bs tegninger fra billedkunst. Hahahah. Og utroligt nok kunne han rent faktisk godt følge med nogen af dem. 🙂

Da vi kom hjem, sagde Alexander godt nok at han ikke behøvede derhen i morgen. Meeen mon ikke han ændre mening igen. Det håber vi. William mente at nu havde han prøvet førskole, så i morgen vil han gerne direkte i 0. klasse.

Og Daniel har pludselig fået øjne op for, hvad der hører sig børnehaven til. Han skulle ihvertfald ikke have sin lille rygsæk med og heller ikke tøj med Lynet McQueen. “Nix mor! Du kan godt glemme det! Aldrig i livet!

Så alt i alt endte dagen godt og mon ikke vi har tre spændte drenge igen i morgen tidligt. Moren og faren er ihvertfald utrolig stolte og varme om hjerterne over vores tre små mirakler. <3<3<3

Vores tre små mirakler er blevet store

image

William

image

Alexander

image

Daniel

Fra Skovdalen til Søndermarkskolen

Den her tid er helt speciel. Vores liv bliver lagt om. Vores børn bliver store weekenden over.

I fredags sagde vi farvel til en tryg tid i børnehaven, farvel til alle de fantastiske voksne, som har passet så godt på vores børn de sidste mange år. Drengene sagde farvel til de fleste af deres venner og til de trygge rammer og søde voksne som har været deres hverdag i al den tid de kan huske.

I morgen tidligt tjekker vi ind i førskolegruppen på Søndermarkskolen, som bliver drengens hverdag de næste ca. 10 år frem. Det er så mærkeligt men alligevel kan vi godt se, drengene er helt klar til det.

Det virker bare så stort og endeligt. Vi siger farvel til vores 3 SMÅ børn og den verden vi alle kender. I morgen er der en ny STOR verden klar til at tage imod dem. En verden uden hegn, fx, og som vil se dem som STORE drenge.

Men som altid før er vi klar til de udfordringer som kommer. Dvs drengene og Peter er klar. Jeg blir det nok hen over natten….

XXXX

Morgenmad…

Her til morgen ville Daniel, William og Alexander gerne lave morgenmad til mor og far. Ahh dejligt, så vi blev under dynen til vi måtte stå op.

Ud over tre overspændte drenge var det dette syn, der mødte os.

image

Toast med en stor klat salsa ‘kids style’ og en gulerod som mast… namme nam.

Og børnene var pave stolte. Alexander mente, der skulle jordbærmarmelade på brødet rundt om salsaen, men det fortrød han nu hurtigt igen.

William vil også gerne lave aftensmad, så det skal han nok på tirsdag. Det eneste vi skal købe ind er purløg… mon det er klogt at have en backup aftensmad den dag?

Åh de søde drenge blir store…

Og morgenmaden, det skal vi nok ikke lige have igen. 🙂

Det forstår du godt, mor!

Vores børn er sådan nogen der hver dag siger “Du er smuk og sød, mor. Ha en god arbejdsdag.” når vi siger farvel om morgenen.

I dag har jeg så været til frisør. Og jeg er gået fra en mellemlang kedelig lysbrun farve til en mørkbrun page ned lyse striber.

Det første William siger, da han Så mig i børnehaven: “Neej hvor er det fint hår, mor!” Søde dreng.

Daniel og Alexander springer rundt, fortæller om deres dag og i bilen på vejen hjem spørger jeg om mit nye hår er fint eller om det gamle var bedre.

Daniel svarer: “Mor! Vi HAR jo sagt, ALT ved dig er smukt. Alt! Masser af gange. Det forstår du godt, ik? Eller har du måske slet ikke forstået det?” Og så snakkede han videre om sin dag ved stranden.

Hahahaha. Så lukkede han lige munden på mor her.

Tand nr 2 x1

Læs resten

Badesommer

image

Ahh!  Hvor er vi heldige med sol og varme i vores ferie 🙂 Her er lidt billeder fra et par af vores mange ture i badetøj. Ahh!

image

image

image

Uppercut

Nu er Daniel, William og Alexander 5,5 år.

Her i juni var vi i Italien. Dernede faldte Williams første rokketand ud. Dvs. Jeg rykkede den ud, da han var bange for at tabe den i swimmingpoolen. Nemt og smertefrit.

14 dage senere var vi til studentergilde. Her bad Alexander mig tage hans tand ud, for den han også bare i en lille tynd tråd. Han opdagede det slet ikke, mærkede med tungen og mange sekunder efter råbte han stolt “Hvaaaaad! Min tand er VÆK!”

Så manglede vi bare Daniels første rokketand. Og det var værre. Tænk at være storebror og være sidstemand til det med rokketænder. Så vi har forsøgt nogen gange at få den ud, men dwn sad nu for godt fast.

I tirsdags fik vi så en lille pakke nede i børnehaven. Daniels tand! But why? Den sad jo stadig så godt fast. “Jo,” sagde Alexander stolt. “Jeg slog den ud med en ‘knytter'”… og så viste han en perfekt upper cut. Drengegruppen havde leget brydning og i kampens hede havde Daniel fået en knytnæve i munden og tanden faldt ud.

Så nu har vi tre pave stolte børn med hul i gebisset. Søde.

image